Danish design - Handmade jewelry
                                - and always fairtrade

 
FORSIDE » Kinesiske Stjernetegn

Find dit kinesiske stjernetegn - dit personlige zodiac dyr!

Det Originale Lykkearmbånd med de kinesiske stjernetegn


Det kinesiske horoskop er blevet brugt i østen i tusinder år, og det bruges stadig af millioner mennesker dagligt. Som i det vestlige horoskop er der 12 tegn, men i stedet for at være bestemt af fødselsdag og måned, så bestemmes det kinesiske tegn ud fra det år du er født. 
 
De kinesiske stjernetegn er baseret på hvilket år du er født. Du behøver kun dit fødselsår for at finde ud af hvilket dyr du er.
Vær omhyggelig med skilling
s datoen i Januar/Februar, hvor det Kinesiske år skifter. Det nye år starter altid på årets første fuldmåne!

De tolv dyr i det kinesiske horoskop har i årtusinder betydet held og lykke, og godt helbred for ejeren af et årsdyr.
 
Bær heldet og lykken med dig gennem at tænke positivt – køb et lykkearmbånd med alle tolv dyr »




Find ud af hvilket kinesisk stjernetegn du er her:
Nogle zodiacs passer bedre sammen end andre. Find ud af hvilke zodiactegn du bedst passer sammen med (Oversigten er kun vejledende):

9 betyder et fortræffeligt match og 1 betyder et dårligt match.

Historien bag de kinesiske zodiacs (stjernetegn)


De 12 dyr, eller zodiacs, der udgør de 12 år i den cirkulære kinesiske kalender stammer fra myten om Buddha.

Før Buddha forlod denne verden inviterede han alle dyrene på jordkloden til en fest.
Kun 12 dyr mødte op.
De kom i rækkefølgen: Rotten, Oksen, Tigeren, Kaninen, Dragen, Slangen, Hesten, Ged, Aben, Hanen, Hunden og Grisen. Deraf besluttede Buddha at opkalde et år efter hver af dem i den rækkefølge de ankom i.
Hvert år i den Kinesiske 12 års kalender har derfor et af disse dyr som symbol.
Dyrets karakteristika siges at påvirke begivenhederne i verden, personligheder og skæbnen for alt og alle født i det år.

Kineserne lægger stor vægt på deres personlige årsdyr, og planlægger ofte større ændringer i deres liv baseret på horoskopernes anbefalinger.


Se La Chance lykkearmbånd med årsdyr »





Læs mere om hver zodiac og dess karakteristika her:
ROTTEN

Personlighed
På det kinesiske horoskops første placering finder man rotten. Rotten symboliserer kløgtighed, fantasi og nysgerrighed. Rotter er gode til at observere og er dermed dygtige til at udlede meget om andre mennesker og fra situationer. Rotter er fulde af energi, de er snaksalige og charmerende men de har en tendens til at blive aggressive. Rotter er fulde af gode forslag men de deler aldrig deres problemer med andre. De er ærlige og de nyder at leve i øjeblikket. De er også i stand til at overleve alle situationer.

Helbred
Overordnet set har rotter et godt helbred. De er meget aktive hvilket hjælper dem til at forblive i god form og være i stand til at bekæmpe sygdomme. De kan til tider være anspændte, aggressive og fulde af nervøs energi, alle tilstande der kan lede til stress. Beroligende regelmæssig motion vil gavne rotten.

Forhold
Rotter er meget charmerende. De elsker sociale aktiviteter og da de ofte er ude, møder de mange nye mennesker. De er ikke gode til at afbryde kontakten til andre og det kan give problemer når det kommer til nye forhold. Skal man være i et forhold med en rotte skal man være forberedt på rottens aktive livsstil. Rotter er mest kompatible med Drager og Aber og er mindst kompatible med Heste, Tigere og Geder.

Karriere
Rotter er ekstremt indsigtsfulde og vise og kan se det store billede. Disse evner sammensat med deres gode evne til at bedømme en situation gør rotter i stand til at løse problemer før de opstår. Rotter fokuserer på titler, for titler kan direkte oversættes til penge og status; To motiverende faktorer for rotter. Rotter er fantastiske chefer. Da rutiner hæmmer deres kreativitet har rotter brug for fleksible stillinger der giver dem plads til at være kreative. Gode karrierevalg for rotter er: Administrator, direktør, manager, entreprenør, broadcaster, forfatter, musiker, stand up’er, politiker, advokat, researcher og racerkører.



 
OKSEN

Personlighed
På det kinesiske horoskops anden placering finder man oksen. Oksen besidder karaktertræk såsom pålidelighed, styrke og beslutsomhed. Okser er tolerante individer der tror på, at vejen til succes involverer hårdt arbejde og samvittighedsfuld opførsel; De tror ikke på at hoppe over hvor gærdet er lavest. Okser finder dem der ikke arbejder hårdt dovne og respekterer dem ikke. Okser stoler på andre og lytter gerne til gode råd med et åbent sind. Okser foretrækker dog at træffe beslutninger som er baseret på egne observationer. Okser foretrækker stærke livslange alliancer frem for korte bekendtskaber. Hjemmet er der hvor oksen søger tryghed, hvor de fra tid til anden ser TV eller læser. De foretrækker landlige omgivelser og bruger det meste af deres hjemme tid på at gå i haven.

Helbred
Okser er stærke individer der overordnet set er ved godt helbred og lever lange tilfredsstillende liv. De har dog en tendens til at arbejde for meget og bruge for lidt tid på afslapning. Oksen ville have godt af, at have flere ikke arbejdsrelaterede fritidsaktiviteter.

Forhold
Okser er ikke særligt sociale mennesker og deltager ikke særligt ofte i gruppe aktiviteter. De afskyr small talk og gider ikke spilde deres tid med at flirte. De leder længe efter den rette partner da forandringer gør dem ubehageligt til mode. Om det er oksens tendens til at være anmassende eller skyde skylden på andre der gør at oksens forhold ofte ikke holder, er ikke til at sige. Når oksen forstår at partnerskab involverer to personer og to forskellige synspunkter er det muligt for oksen at få et vedvarende forhold. Okser er mest kompatible med Slanger og Haner og er mindst kompatible med Geder, Aber og Tigere.

Karriere
Oksen foretrækker rutine arbejde. De har en metodisk tilgang til deres opgaver og excellerer i jobs der er specialiserede. Oksen har et øje for detaljer og har en misundelsesværdig arbejdsmorale. De er mest produktive når de får lov til at arbejde alene. Gode karrierevalg for okser er: Indretningsdesigner, maler, tømrer, murerarbejder, arkæolog, gartner, mekaniker, ingeniør, ordfører, bankmand, ejendomsmægler og officer i hæren.


 
TIGER

Personlighed
På det kinesiske horoskops tredje placering finder man tigeren. Tigeren symboliserer mod, konkurrenceevne og uforudsigelighed. Tigere elsker at blive udfordret og vil tage imod enhver udfordring, hvis det betyder, at de forsvarer deres elskede eller deres ære. De bekymrer sig ikke om udfaldet fordi de ved, at de altid lander på benene. Lad ikke deres rolige ydre narre dig, tigere slår fra sig, når de føler det er nødvendigt. Da tigere er født til at lede, kan de blive meget stædige hvis de finder ud af, at de ikke har kontrollen. De kan have en tendens til at være egoistiske, men overordnet set er tigere meget generøse. De er meget intelligente og er altid på vagt. Tigere er meget charmerende og er vellidt af andre. De er ikke motiveret af hverken penge eller magt.

Helbred
Som de gør med deres fjender, går tigere til arbejdet med hård hånd. Bagefter er de udmattede. Selvom de hurtigt kommer på benene igen, vil dette mønster over tid kunne skabe problemer for deres helbred. Tigere er nødt til at udvikle en balanceret tilgang til livet, så de kan udnytte deres energi bedre.

Forhold
Kreativitet præger deres passioner og en tigers partner vil ikke kede sig. De er udtryksfulde, høflige og til at stole på, men vær på vagt, tigere har en tendens til at dominere i deres forhold. Denne tendens er instinktiv, men hvis man holder godt øje med det, kan det kontrolleres. En tigers partner må og skal være ligeså aktiv som tigeren for at kunne følge med på tigerens eventyrer. Tigere er mest kompatible med Hunde og Heste og er mindst kompatible med Aber og Slanger.

Karriere
Tigere har et kontinuerlig behov for at blive udfordret hvilket kan forklare, hvorfor de springer fra job til job. Dette er ikke nødvendigvis et problem, da de er i stand til at mestre nye opgaver hurtigt. Gode karrierevalg for tigeren er: Marketing, kontorchef, rejseagent, skuespiller, forfatter, artist, pilot, steward/stewardesse, musiker, komiker og chauffør.


 
KANIN

Personlighed
På det kinesiske horoskops fjerde placering finder man kaninen. Kaninen symboliserer kreativitet, medfølelse og sensitivitet. Kaniner er venlige, elsker at gå ud og foretrækker at være i selskab med andre. De foretrækker også at undgå konflikter. I konfrontationer vil kaniner altid tilgå sagen roligt og med omtanke på den anden part. Kaniner er familiemennesker og er tæt knyttet til sine venner, uden disse bånd vil en kanin kunne udvikle emotionelle problemer. Kaniners fredfyldte sind bevirker, at de ikke bliver synligt oprørte. De bliver ofte udnyttet. Deres sensitive natur får dem til at trække sig fra aggressive og konkurrencebetonede situationer. De er overordnet konservative og tager ikke chancer. Kaniner er stilede, sofistikerede, udtryksfulde og har gode manerer. De nyder at sætte sig ind i kulturelle ting og lære andre kulturer at kende. Kaniner har det bedst hjemme og deres hjem er altid renlige og organiserede og de er meget konservative i deres indretningsstil. Kaninen foretrækker sociale arrangementer i sit eget hjem. Kaniner bør arbejde med deres selvtillid og selvværd, så de kan føle sig mere sikre. Deres ønske om at føle sig trygge holder dem fra at tage chancer som nogle gange kunne have været gode for dem.

Helbred
Selvom kaniner ikke bliver synligt ophidsede eller stressede har de en tendens til at holde på alle disse følelser. Når de ikke kommer til udtryk, kan det gøre kaninen syg. Kaniner bør lave aktiviteter til hverdag der beroliger dem og nedsætter deres stressniveau, så de forbedrer deres helbred.

Forhold
Kaniner er meget seksuelle, men har en tendens til at give mere væk af sig selv end godt er. Dette kan medføre urealistiske forventninger og usunde situationer. Kaniner har brug for partnere der ikke udnytter deres givende natur. Sådanne forhold vil være stærke. Kaniner er mest kompatible med Grise og Geder og mindst kompatible med Haner og Aber.

Karriere
Kaniner er veltalende og gode til at kommunikere hvilket gør, at deres venner og bekendte ofte opsøger dem for at få gode råd. Det er også derfor at kaniner er dygtige diplomater og politikere. Andre gode karrierevalg for en kanin er: Forfatter, udgiver, skuespiller, modedesigner, terapeut, læge, administrator, public relations og lærer.


 
DRAGEN

Personlighed
På det kinesiske horoskops femte placering finder man dragen. Dragen er det mægtigste af alle tegnene i det kinesiske horoskop. Dragen symboliserer dominans og ambition. Drager foretrækker at leve efter deres egne regler og er, hvis de lades alene, ofte succesfulde. De er drevne, ikke bange for udfordringer og tager gerne chancer. De er passionerede med alt hvad de gør og de gør alting stort. Desværre kan denne entusiasme efterlade dragen udmattet og uinteresseret med en følelse af, at burde gøre mere. Selvom drager ofte hjælper andre er det sjældent, at de selv beder om hjælp. Andre tiltrækkes af drager, specielt deres farvefyldte personligheder, men aller inderst inde foretrækker drager at være alene. Det kan være fordi de oftest er mest succesfulde når de arbejder alene. Deres præference for at være alene opfattes ofte af andre som arrogant og indbildsk, men dette gør sig dog ikke gældende. Drager har en kort lunte.

Helbred
På trods af deres hårdtarbejdende natur er drager overordnet sunde og raske. De kan dog godt blive stressede og kan periodisk lide af spændinger og hovedpine. Sikkert fordi de tager så mange chancer. Drager har godt af at være mildt aktive til daglig. Yoga eller gang kan være gode aktiviteter som er godt for både dragens krop og sind.

Forhold
Drager overgiver sig gerne til kærligheden men opgiver ikke deres selvstændighed. Da de har en kort lunte og ofte er hævntørstige skal deres partner have tyk hud. Drager kan godt lide spændende personer og når de finder den rette er det ofte for livet. Drager er mest kompatible med Aber og Rotter og mindst kompatible med Hunde og Tigere.

Karriere
Drager foretrækker at lede fremfor at blive ledt. Jobs der giver dem mulighed for at udtrykke sig kreativt er gode jobs for en drage. Gode karrierevalg for en drage er: Opfinder, manager, computer analytiker, advokat, ingeniør, arkitekt, børsmægler og salg.


 
SLANGE

Personlighed
På det kinesiske horoskops sjette placering finder man slangen. Slangen symboliserer intelligens, ynde og materialisme. Når det kommer til beslutsomhed er slanger meget analytiske og som derfor træffer de aldrig hurtige beslutninger. De får hvad de vil have selvom det betyder at de må sno sig hen ad vejen. Slanger er materialistiske væsener som foretrækker at omgive sig med de fineste ting i livet. Dette giver sig specielt til udtryk i deres hjem, hvor man finder luksuriøse møbler. Disse er med til at få slangen til at slappe af, hvilket er et vigtigt led i at en slange trives.


Helbred
Slanger foretrækker at leve i rolige omgivelser. Ro over støj. En overkommelig arbejdsbyrde frem for et stresset overbooket skema. Slanger bliver hurtigt stressede når deres liv ikke er fredfyldt eller det er ude af orden. For meget stress forkorter en slanges liv.

Forhold
Slanger er de fødte forførere, så de har aldrig problemer med at tiltrække andre. De vil altid være dem, der beslutter om et forhold har en chance eller ej. Når slangen har fundet sin partner vil dens usikre sider vise sig. Slanger beskytter deres partner som var de en skattekiste fuld af guld. De kan blive jaloux og ligefrem besidderiske. Slanger foretrækker at holde deres følelser for sig selv. Det er vigtigt aldrig, at bedrage en slanges tillid da en bedraget slange vil gøre alt for at få hævn! Slanger er mest kompatible med Haner og Okser og mindst kompatible med Tigere, Heste og Grise.

Karriere
Slanger arbejde hårdt men har en tendens til at skifte job ofte, da hurtigt begynder at kede sig. Deres noget afslappede attitude bliver misforstået og andre opfatter dem som dovne, men intet er længere fra sandheden! Slanger er meget kreative og ekstremt flittige. De er uovertrufne problemknusere og trives med stramme deadlines. Gode karrierevalg for en slange er: Forsker, analytiker, investigator, maler, keramiker, juveler, astrolog, magiker, diætist og sociolog.  


 
HESTEN

Personlighed
På det kinesiske horoskops syvende placering finder man hesten. Hesten symboliserer styrke, energi og udadvendthed. Heste trives med opmærksomhed. Altid på jagt efter sjov og ballade. Heste underholder alle med deres gode humor og kløgt. Heste er ekstremt intelligente, hvilket gør dem i stand til at forstå nye ting meget hurtigt. De er også i stand til at multitaske men de afslutter ikke altid det de starter, da de altid jagter den næste mulighed. Heste er ærlige, venlige og åbensindede. De er måske lidt for selvoptagede og er kendt for at blive rasende når situationen ikke udspiller sig som de ønsker.

Helbred
Heste er meget sunde, nok fordi de bibeholder et positivt livssyn og fordi de er atletiske. Giv en hest plads og se den løbe frit. Heste vil oftest føle sig syge, når de er fanget indendørs.

Forhold
Spontane som heste er, har de en tendens til at falde hurtigt og hårdt for andre. De giver sig selv 100% i hvert forhold. Et karaktertræk der stille og roligt æder af hestens indre væsen. Heldigvis mindskes dette karaktertræk med alderen og hestens forhold bliver stærkere og mere stabile senere i livet. Heste er mest kompatible med Hunde og Tigere og mindst kompatible med Rotter og Slanger.

Karriere
Heste elsker jobs hvor de er i kontakt med andre. De bryder sig ikke om at blive fortalt hvad de skal gøre og de vil flygte fra rutineprægede jobs. De er i stand til hurtigt at forstå nye ting og denne egenskab gør dem i stand til at tage næsten hvilket som helst job. De er effektive kommunikatorer og de nyder magt. Gode karrierevalg for en hest er: Publicist, salg, repræsentant, journalist, sprog lærer, oversætter, bartender, performer, tour manager, bibliotekar og pilot.


 
GEDEN

Personlighed
På det kinesiske horoskops ottende placering finder man geden. Geden symboliserer kreativitet, intelligens, pålidelighed og rolighed. Geden er tilfreds med at være alene og bruge tiden på sin indre verden. Geden nyder at være en del af en gruppe, men foretrækker sidelinien frem for centrum. Gedens omsorgsfulde personlighed gør den til en perfekt plejer. Gede er stille og reserverede, da de bruger megen tid absorberede i deres egne tanker. Hjemme og alene er hvor geden har det bedst, Der kan den udtrykke sig selv artistisk om det er ved maleri, madlavning eller andre artistiske hobbyer den har. Geden foretrækker sofaen, for her kan den slappe af og udforske sit sind. Den har ikke brug for megen møblering; Bare ting der reflekterer dens interesse for kunst. Når geden rejser eller opsøger underholdning foretrækker den grupper eller steder, hvor der er mange mennesker. Geder bruger penge på mode, der giver dem et førsteklasses udseende. Selvom geden nyder at bruge penge på de finere ting i livet, er den ikke snobbet.

Helbred
Måske fordi geden er fredfyldt har den en tendens til at have færre helbredsproblemer. Deres skrøbelige ydre skjuler, at de typisk er meget sunde. Når geden er glad er den sund. Hvis en ged bliver ulykkelig, specielt på baggrund af et forhold, bliver den hurtigt syg.

Forhold
Geder er private, så det kan være svært at komme ind på livet af dem. Geden bestemmer selv med hvem og hvornår den vil dele sit personlige liv. Som et resultat af dette, har geden få tætte venner og den vil arbejde hårdt for dem den elsker. Geder er mest kompatible med Kaniner, Geder og Grise og mindst kompatible med Okser, Rotter, Tigere og Hunde.

Karriere
På arbejdet foretrækker geder at være en del af en gruppe. Magt og status er ikke vigtigt for geden og den vil kun indtage lederrollen hvis den bliver spurgt direkte herom. Den vil aldrig tilbyde sig selv. Gode karrierevalg for en ged er: Blomsterbinder, indretningsdesigner, pædagog, børnelæge, skuespiller, editor, hår stylist, illustrator, musiker og historielærer.


 
ABE

Personlighed
På det kinesiske horoskops niende placering finder man aben. Aben besidder karaktertræk såsom nysgerrighed, drilagtighed og kløgtighed. Aber er verdensmestre i practical jokes og er altid legesyge. Selvom deres intentioner altid er gode, så kan deres drilagtige natur godt ende med at såre folk og skabe ond vilje. I sagens natur er aber kloge og kreative, men de kan have problemer med at vise disse kvaliteter. For andre kan de derfor virke forvirrede, men intet er længere væk fra sandheden, da aber elsker at blive udfordret. Aber foretrækker at leve i byen fremfor på landet og de elsker at observere andre mennesker.

Helbred
Da aber tror på, at sygdom er spild af tid er de sjældent syge. Deres konstant aktive livsstil er nok det der er med til at bibeholde deres gode helbred. Når en abe bliver syg er det som oftest fordi den er nervøs.

Forhold
Når det kommer til forhold er aben ikke særlig hurtig til at slå sig ned. Faktisk er aben som oftest promiskuøs; En tendens som kommer sig af, at de hurtigt keder sig. Men når aben finder den rette og perfekte partner, stopper dens promiskuøse adfærd. Faktisk så forpligter aben sig som oftest fuldt ud på alle måder, til denne person for resten af livet. Aber er mest kompatible med Rotter og Drager og mindst kompatible med Tigere, Haner, Kaniner og Okser.

Karriere
I forhold til arbejde kan aber praktisk talt alt. De tilpasser sig skiftende miljøer og de er meget intelligente. De arbejder hurtigt, men vil sjældent tage mere for arbejdet. Regnskab og bank er gode arbejdsområder for aben. Andre gode karrierevalg er; Forsker, ingeniør, børsmægler, flyveleder, forhandler, instruktør, juveler og salgsrepræsentant.



 
HANE

Personlighed
På det kinesiske horoskops tiende placering finder man hanen. Hanen symboliserer tillid, storslåethed og motivation. De, der er født i hanens tegn er loyale og tillidsfulde individer som ikke er bange for at dele deres meninger. Deres ærlighed er ikke ondt ment. Haner er ærlige og de forventer det samme fra andre. Haner er meget sociale og foretrækker at være i centrum. De blærer sig ofte med deres resultater. Denne evige søgen efter opmærksomhed kan være irriterende og belastende for andre. Haner er lige så stolte af deres hjem som de er af sig selv. De er ekstremt organiserede og det giver sig også til udtryk i deres hjem som altid er helt ordentligt.

Helbred
Overordnet set er haner aktive og deres preference for at være aktive holder dem sunde og raske. Når de engang imellem bliver syge får de det hurtigt godt igen. De kan til tider påtage sig for meget og når det sker, bliver de stressede og deres humør svinger.

Forhold
Hanens ærlige og styrende adfærd fungerer ikke godt sammen med sensitive mennesker. Haner skal være sammen med hårdhudede individer, det er dem der er i stand til at se gennem hanens hårde ydre og se deres store kærlige omsorgsfulde hjerter. Haner er mest kompatible med Slanger, Drager og Okser og mindst kompatible med Kaniner, Tigere, Aber og Haner.

Karriere
Haner er motiverede og arbejder hårdt, hvilket er medvirkende til, at de fleste haner har succesfulde karrierer. Ikke overraskende er haner gode skuespillere, musikere og dansere. Andre gode karrierevalg er; Revisor, bank, tandlæge, forsikrings rådgiver/sælger, sekretær og bogholder. Haner gør sig også godt i militæret.


 
HUND

Personlighed
På det kinesiske horoskops ellevte placering finder man hunden. Hunden symboliserer loyalitet, kompatibilitet og venlighed. Hunde er lyttende og støttende, giver gode råd og er altid klar med søde og venlige ord. Hunde er ofte dybt involverede i andres liv og opfattes ofte som snagende. At sørge for at andre er glade og har det godt er mere vigtigt for hunden end rigdom og succes. Hunde er bestemte og fokuserede individer. De bevæger sig ikke fra en ting til en anden uden at have færdiggjort den første. Hunde værdsætter venskab, de er loyale, ærlige, til at stole på og har en stærk morale. Et velholdt hjem er vigtigt for hunden. At holde sit hus og hjælpe til på arbejdet stammer fra hundens behov for at være aktiv og involveret. Hunde bruger penge med omtanke og bytter gerne luksus til praktiske ting. Hunde foretrækker også at spare penge for at kunne dække fremtidige behov. Hunde kan til tider være temperamentsfulde og stædige. Når dette forekommer, trækker hunden sig tilbage for at få styr på følelserne. Hunde kan have godt af, at lære at slappe af og blive mere rationelle.

Helbred
En glad hund er en rask hund og det er let at se på en trist eller deprimeret hund, at den ikke har det godt. Hunde er udholdende, specielt når det kommer til at bekæmpe sygdom.

Forhold
Selvom hunde er til at stole på har de svært ved at stole på andre. Det kan tage lang tid førend en hund er tilpas i en anden persons nærhed. Når hunde ikke bygger tillid er de fordømmende og hårde ved andre. Romantisk har hunde det det svært. Andre skræmmes ofte væk af hundens usikre, bekymrede og ængstelige adfærd. Hunde kendes som emotionelt kolde og kritiske. Hunde er mest kompatible med Heste og Tigere og mindst kompatible med Drager og Geder.

Karriere
Kolleger kan altid regne med at hunden vil hjælpe til, specielt hvis det betyder, at hunden vil lære noget nyt eller tage arbejdspresset fra væk fra andre. Hunde anses for at være værdifulde medarbejdere. Gode karrierevalg for en hund er; Politimand, forsker, rådgiver, indretningsdesigner, professor, politiker, præst, sygeplejerske, degn og dommer.


 
GRIS

Personlighed
På det kinesiske horoskops tolvte placering finder man grisen. Grisen symboliserer dedikation, medfølelse og generøsitet. Grise nyder livet og da de er underholdende, nyder andre deres selskab. Grise er givende og nyder at hjælpe andre, men til tider giver de for meget. Grise er ærlige og forventer det samme af andre. Grise søger fred og vil gå langt for at opretholde fred og ro. Selvom det er beundringsværdigt, så gør det det let for andre at udnytte grisen. Grise hjælper altid andre, men spørger selv nødigt om hjælp. Dette kan overvælde og stresse den, men grisen er ligeglad. Når det kommer til penge, nyder grisen at bruge dem frem for at spare. Den foretrækker mærkevarer. Selvom sparsommelighed ikke er grisens kendetegn, så ved den godt hvordan den skal finde et godt tilbud.

Helbred
Grisen er altid på udkig efter sjov og ballade og hengiver sig ofte for meget. Et overdrevet forbrug af mad, alkohol og smøger kan lede til sygdom. Grise er ikke særligt aktive og kombineret med deres overdrevne forbrug bliver de ofte overvægtige. Grise er sociale og ensomhed gør dem ulykkelige. Grise bør få sig en mere aktiv livsstil, det vil hjælpe på deres helbred.

Forhold
Da grise er støttende og givende er de fantastiske partnere. De er kærlige og seksuelle og foretrækker at blive hjemme frem for at gå ud. De nyder hvad de har, specielt deres hjem og familie. Når de finder den rette partner er det typisk for lang tid. Grise er mest kompatible med Kaniner og Geder og mindst kompatible med Slanger og Haner.

Karriere
Grise kan godt lide at hjælpe til på arbejdet og man kan altid stole på dem. De nyder de muligheder der gør dem i stand til at udtrykke sig kreativt. Grise er detaljeorienterede, en egenskab der ofte beundres af ledelsen. Grise er ikke bange for at påtage sig ansvar. Gode karrierevalg for en gris er; Entertainer, caterer, dyrlæge og indretningsdesigner. Grise gør sig også godt indenfor salg og i hospitalsvæsenet.


 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Læs mere om Cookies her
 
La Chance ApS | Ordrup Jagtvej 201 | 2920 Charlottenlund | Denmark | Telefon +45 32 14 88 94